Norge er måske ikke kendt for sit køkken, men landet har meget at byde på for besøgende, når det drejer sig om mad. I lighed med mange andre lande er det norske køkken influeret af det lokale klima. Norske retter har mange ligheder med svensk, dansk og endda islandsk mad, men det norske køkken har også nogle unikke retter og tilberedningsmetoder.
Norske retter er kendetegnet ved enkelhed og lethed, men er alligevel meget smagfulde. De er ikke kendte for kraftige smagsoplevelser – typiske norske retter smages ofte til med smør, salt og peber, men skovens smagsgivere som tyttebær og enebær bruges også ofte.
Typisk norsk mad er hovedsageligt kendetegnet ved en rigdom af fisk og skaldyr. Laks er kongen af det norske køkken, men torsk, hvalkød, kongekrabbe og vildt, for eksempel elg og rensdyr, er også almindeligt. Følg med på en kulinarisk rejse gennem Norge!
Fisk og skaldyr i Norge
Norsk mad består hovedsageligt af det, havet har at byde på. Det er ikke svært at forstå, hvorfor fisk og skaldyr er blevet så populært i Norge, når man tænker på, at landet har en af verdens længste kystlinjer og meget rent vand.
Læs også: Skal man have pas med til Norge?
Fiskeboller i hvid sauce
Fiskeboller er populære i både svensk og norsk madkultur, og de minder meget om hinanden. Fiskeboller er traditionelt ovale boller lavet af frisk torsk eller kuller, serveret i en hvid sauce.
Saucen er meget enkel med smag af muskatnød og serveres typisk med kogte kartofler, sprød bacon og revne rå gulerødder.
Det siges, at polarforskeren Roald Amundsen, som er kendt for at have krydset Nordvestpassagen for omkring 100 år siden, tog fiskeboller med på sine ekspeditioner. I dag fås fiskeboller i alle mulige smagsvarianter, herunder karry.
Hvalbøf: bøf fra havet
Jo længere nordpå du kommer i Norge, jo oftere finder du hvalbøf på menuen.
Hvalkød var i mange år en fast del af nordmændenes kost, især når der var mangel på vildt. I dag finder man det i mange af landets restauranter og havnemarkeder, og grunden til, at det kaldes kød eller bøf, er, at hvalkød minder mere om kød fra landdyr end om fisk.
Norge har i lang tid reguleret hvalfangst. Det anslås, at der lever omkring 100.000 hvaler i norske farvande, og den årlige kvote tillader, at der fanges omkring 1.300.
Derfor er Oslo og andre byer i Norge blandt de få steder i verden, hvor man kan smage en bøf lavet af dette kolossale dyr.
Laks: kongen af norsk mad
Norge var foregangsland inden for lakseopdræt i 1970’erne. I dag er laks fra norske fjorde kendt som verdens bedste.
Det er også en vigtig eksportvare. Norsk laks eksporteres til mere end 100 lande og er kendt for sin rene smag. Nordmænd spiser laks på alle mulige måder: stegt, kogt, røget eller gravad.
Man kan sige, at laks er kongen af det norske køkken, og den kan spises til morgenmad, frokost, som snack eller til middag. Nogle gange er den hovedret, andre gange et tilbehør eller en del af en buffet, som i Sverige.
Den mest almindelige lakseret er røget laks, men der findes også andre varianter. Et eksempel er gravad laks, som graves i en blanding af salt og sukker i et par dage og ofte krydres med dild eller andre urter.
Tørfisk: en oldgammel norsk specialitet
Tørfisk er fisk, oftest torsk, der er tørret i sol og vind.
Det er en norsk tradition, der går tilbage til 1100-tallet, især på de nordnorske øer Lofoten og Vesterålen.
Ordet “torsk” kommer fra det oldnordiske “turskr”, der betyder tørret fisk. Tørfisk spillede en afgørende rolle under vikingernes ekspeditioner og blev taget med som proviant på lange sørejser.
Kongekrabbe: en delikatesse fra havet
På restauranterne langs Norges lange kyst finder man ikke sjældent krabber på menukortet. Disse kongekrabber er enorme og kan veje op til 10 kg.
I nogle områder af Nordnorge kan man endda tage på guidede ture, hvor man selv kan fange krabber og derefter nyde dem ved bordet.
Man spiser primært krabbens ben og kløer, da indersiden af skallen er så godt som tom. Nogle foretrækker krabbekød på spyd med grøntsager.
Norsk mad fra landjorden
Selvom fisk og skaldyr er den mest almindelige mad i Norge, spises der også meget vildt og lam.
Kjøttkaker: norske kødboller
Disse kødboller er en meget populær norsk ret.
Deres form er en mellemting mellem bøffer og frikadeller – lidt større og ovale. Denne norske specialitet er enkel og velsmagende og serveres ofte med brun sovs, kogte kartofler og gulerødder eller grønne ærter.
I Norge serveres kjøttkaker som en gourmetret på restauranter, men de tilberedes også i hjemmene som en hverdagsret – hvis du er heldig, kan du måske smage dem hjemme hos en af de lokale.
Oksekød er det mest almindelige, men der bruges også svinekød eller lam. Jægere bruger også ofte elgkød.
Det hakkede kød blandes med hvede- eller kartoffelmel, og nogl tilsætter majsmel, rasp, mælk og æg. Normalt tilsættes der kun lidt krydderier, men mange kokke eksperimenterer gerne.
Lapskaus: gryderet med lige så mange varianter, som der er kokke
Lapskaus er en traditionel norsk gryderet lavet med oksekød eller lam, rodfrugter og urter.
Der findes også varianter med svinekød og skinke, og man kan både bruge frisk kød og rester.
Til gryderetten bruger man gulerødder, løg og knoldselleri, og den spises med brød. Ligesom alle gryderetter er opskriften ikke fastlagt – både tilberedningen og ingredienserne afhænger af, hvem der laver maden.
Den fineste og dyreste lapskaus laves med frisk oksekød, mens de billigste versioner laves med rester af svinekød. Lapskaus er en varmende gryderet, der passer perfekt om vinteren.
Fårikål: Norges nationalret
Fårikål er en norsk gryderet med lam og kål, der er populær i de kolde efterårs- og vintermåneder. Den laves traditionelt, når efteråret begynder, og lammeslagtningen starter.
Mange betragter fårikål som Norges nationalret, og den har endda sin egen dag i kalenderen – Fårikåldagen fejres i slutningen af september hvert år.
Opskriften stammer fra Vestlandet, som ligger ved Atlanterhavet, og har derefter spredt sig over hele landet.
Hovedingredienserne er, som navnet antyder, lam og kål, og det er stort set det hele. Tilsæt nogle kogte kartofler, så er retten færdig.
Sodd: varmende bouillonsuppe
Hvis du vil prøve en traditionel norsk suppe, så prøv sodd. Det er en kødsuppe med kartofler og gulerødder, der spises både til hverdag og til særlige lejligheder.
Denne klare suppe indeholder traditionelt kødboller lavet af lam eller oksekød. Hvis du besøger Norge i de kolde måneder, vil denne mættende ret helt sikkert varme dig.
Se også vores guide til Norges smukkeste vandreruter.
Finnbiff: norsk rensdyrgryde
Finnbiff stammer fra Lapland i Norge, Sverige og Finland. Den kaldes også rensdyrstuvning.
Det, der for mennesker i mange andre lande kan virke eksotisk, er noget, vi er vant til i Skandinavien – men gå ikke glip af at prøve denne ret i Norge.
Finnbiff er en lækker ret med rensdyrkød, som ofte tilberedes med svampe og tyttebær. Det er uden tvivl den mest naturinspirerede ret i det norske køkken.
Klassiske norske kager og søde sager
Lad os også se nærmere på de lækkerier, der serveres til kaffen eller som dessert i Norge.
Lefse: norsk fladbrød
Dette enkle fladbrød bages traditionelt i forbindelse med højtider som jul og nytår eller til festlige begivenheder som bryllupper, selvom fremgangsmåden og ingredienserne kan variere lidt.
Først laver man en dej, som rulles til kugler. Kuglerne flades ud og steges på en stor pande. Dejen er lavet af mel, kartofler, smør og mælk eller fløde.
De tilberedes på en pande og det kræver specialredskaber for at vende dem fra den ene side til den anden. Når de er færdige, bliver de typisk spist rullet sammen som en tortilla.
Gennem årene er der også opstået en sødere version kaldet tynnlefse. Det er det samme brød, men rullet med smør, sukker og kanel, hvilket giver en blød og lækker dessert.
Krumkake
Norske krumkaker er sprøde, søde, rullede vaffelkager, der traditionelt spises i Norge i juletiden.
Man laver dem med et krumkakejern, der ligner et vaffeljern, som præger et smukt mønster på vaffelkeglerne.
I dag fremstilles disse lækkerier i forskellige former afhængigt af, hvad de skal bruges til. Krumkaker kan formes til kegler, ruller eller skåle.
Skolebrød eller skoleboller
Skolebrød har fået sit navn, fordi det tidligere var almindeligt, at skolebørn fik det med i madpakken. Det var – og er stadig – en klassisk bolle, der blev bagt til skolearrangementer.
Bollen ligner mere en fyldt donut end brød. Man laver dem ved at forme sød gærdej til boller, fylde dem med blød gul vaniljecreme og bage dem. Derefter kommer der glasur på toppen, og de dyppes i revet kokos.
I dag er de en populær delikatesse til “fika” – og hvem vil ikke gerne nyde en eller to af disse lækkerier?
Vil du have mere inspiration til din rejse til Norge? Se denne guide til uforglemmelige vandreture i Norge, og vores guide til en forlænget weekend i Oslo.
